Blog

Rettigheder og personlige data

Når man arbejder med personlige data, er der en række rettigheder man skal være opmærksom på. Persondataforordningen tager udgangspunkt i dine kunder og medarbejdere, og altså ikke i den virksomhed du arbejder for. Derfor skal du, når du arbejder med forordningen, have for øje hvilken konsekvens det kan have for individet, hvis data bliver lækket eller delt.

Kunder og medarbejderes rettigheder I skal være opmærksomme på

Jeres kunder og medarbejdere har nogle rettigheder, I skal være opmærksomme på, når I behandler deres personlige data.

Samtykke

Personen skal frivilligt have givet specifikt, informeret og entydigt samtykke til at organisationen må behandle dennes personlige data.

Oplysning

Personen skal oplyses om, at de personlige data bliver indsamlet og brugt, og samtykke til dette må ikke være underforstået.

Indblik

Personen har ret til at få indblik i, hvilke personlige informationer organisationen har liggende og få at vide, hvordan de bliver brugt. Organisationen skal gratis udlevere en elektronisk kopi af de personlige data, hvis personen beder om det.

At blive glemt

Hvis personen tilbagetrækker sit samtykke til, at organisationen må bruge de personlige oplysninger eller ikke længere er kunde/ansat der, kan personen få sine data slettet også hos tredjepart, hvis informationer er blevet videregivet.

Dataportabilitet

Personen har ret til at få overført sine data i et almindeligt brugt og maskinlæsbart format, så det kan sendes videre til en anden serviceudbyder.

Tilretning af oplysninger

Personen har ret til at få rettet i de personlige data, hvis disse er forældede, utilstrækkelige eller forkerte.

Begrænsning af behandling

Personen kan begrænse organisationens behandling af dens personlige data, så de gerne må opbevares, men ikke anvendes.

Profilering

Personen har ret til ikke at blive profileret, men der kan af personen gives samtykke til dette. Profileringen indbefatter enhver form for automatisk behandling af personlige oplysninger, der har til formål at vurdere bestemte personlige forhold f.eks. kreditvurdering.

Underretning

Hvis der sker et brud på datasikkerheden, som kan kompromittere en persons personlige data, har personen ret til at blive underrettet inden for 72 timer efter opdagelse af bruddet.
 

Der findes undtagelser til disse principper og der kan være tilfælde, hvor disse rettigheder bliver påvirket af speciallovgivning.

Læs mere om persondataforordningen

 

Tilmeld nyhedsmail

Invalid Input
Invalid Input
 

RISMA Systems A/S bruger egne cookies samt cookies fra tredjeparter til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer til dig. Ved at klikke videre på hjemmesiden giver du samtykke til denne brug af cookies. Ønsker du ikke at acceptere brugen af cookies, er det nødvendigt at forlade hjemmesiden eller blokere cookies i din browser. Du kan altid tilbagekalde dit samtykke ved at blokere brugen af cookies i din browser. Yderligere oplysninger om vores brug af cookies, herunder hvordan du blokerer og sletter cookies, kan findes her, hvor du også kan læse mere om vores privatlivspolitik