I november 2019 blev RISMA kåret som årets danske legal tech-virksomhed ved legal tech-konferencen i København. Læs begrundelsen her.
RISMA kåret som årets legal tech-virksomhed

RISMA kåret som årets legal tech-virksomhed

Time Reading
2 minutters læsning
Compliance

I november 2019 blev RISMA kåret som årets danske legal tech-virksomhed ved legal tech-konferencen i Købehavn. Kammeradvokaten og Ante, der tilbyder juridisk informationssøgning, var med i opløbsfeltet, men måtte se sig slået på målstregen af RISMA.

Begrundelse fra juryen

Juryen, der bestod af Steen Hermansen fra Danske Advokater, Peter Istrup fra Danske Virksomhedsjurister og Dan Storbaek fra Experticon, gav følgende begrundelse for, at det netop var RISMA, der fik prisen.

”RISMA har haft en imponerende vækst og fortsætter med at vokse i markedet for risk management, governance og compliance. Med tydelig inspiration fra, hvordan Microsoft Office blev en dominerende spiller inden for dokumenter og regneark, kopierer firmaet den samme formel inden for risk management, governance og compliance.”

Skulderklap til teamet

Lars Nybro Munksgaard, der er stifter og administrerende direktør i RISMA, blev vældig glad for anerkendelsen, som fulgte med prisen.

”Jeg er naturligvis stolt af, at RISMAs GRC-platform blev anerkendt med denne pris. Men jeg ser det allermest som et skulderklap til hele teamet, som hver dag knokler for at levere et fantastisk produkt til vores kunder.”

RISMAs vej mod en samlet GRC-platform

RISMA Systems blev etableret i 2014, og udviklede først løsninger til risikostyring, hvoraf navnet RISMA kommer. Siden blev der udviklet løsninger til blandt andet håndtering af interne kontroller.

De sidste par år er der blevet udviklet adskillige complianceværktøjer, og der bliver hele tiden tilføjet nye complianceområder til produktporteføljen. De hjælper og guider organisationer med at overholde lovgivning og standarder som eksempelvis GDPR, ISMS (informationssikkerhed) og outsourcing.

Det betyder, at RISMA kan tilbyde sine kunder en samlet GRC-platform, hvor de kan samle alle deres governance, risk management og governanceindsatser på tværs af hele organisationen.

Logo