Den 23. februar 2022 fremsatte EU-Kommissionen et direktivforslag, der stiller krav til due diligence på miljø- og menneskerettighedsområdet. Direktivet går under betegnelsen CSDDD – eller Corporate Sustainability Due Diligence Directive.
Forslaget er i skrivende stund under behandling i EU, men nedenfor giver vi dig et overblik over direktivforslaget og nogle af de vigtigste emner.
Hvad er Due Dilligence?
CSDDD bygger på konceptet om "due diligence," og det er afgørende at forstå denne term for at få indblik i, hvad direktivet indebærer.
Due diligence er en afgørende proces, der anvendes inden for erhvervslivet og finansverdenen. Det er en metode, hvor virksomheder og organisationer udfører omhyggelige undersøgelser og vurderinger af deres aktiviteter, praksis og forretningsforbindelser.
Formålet med due diligence er at opnå en dybdegående forståelse af alle relevante aspekter af en virksomheds forretningspraksis, før de træffer vigtige beslutninger som investeringer, fusioner, overtagelser eller strategiske partnerskaber.
I praksis kan due diligence omfatte omfattende undersøgelser af økonomiske regnskaber, juridiske dokumenter, miljømæssige påvirkninger, sociale ansvarsspørgsmål og mere. Resultaterne af due diligence hjælper beslutningstagere med at træffe velinformerede valg og opnå gennemsigtighed og ansvarlighed i deres forretningspraksis.
Hvad er CSDDD?
CSDDD er opstået på baggrund af et ønske fra EU's side om lovligpligtig due diligence inden for menneskerettigheder, klima og miljø. Organisationers adfærd på tværs af alle brancher er nøglen til at lykkes med EU's overgang til en klimaneutral og grøn økonomi i overensstemmelse med den europæiske grønne aftale. EU mener dog ikke, at den nuværende rapportering og ikke-bindende initiativer har tilstrækkelig effekt, hvorfor formålet med CSDDD er at skabe mere omfattende mitigering og afbødningsprocesser.
Samtidig vil formålet med CSDDD også være at indføre fælles og ensrettede krav til europæiske virksomheder, så man ikke får en fragmenteret tilgang til due diligence indenfor EU's grænser. En standardiseret tilgang vil dæmme op kompleksisten af et dynamisk landskab fyldt med en masse værdikæder, hvormed det forventes at blive lettere at identificere negative påvirkninger og sikre, at er flere data tilgængelige om menneskerettigheder og miljøskadelige påvirkninger.
Hvem bliver omfattet af CSDDD?
Som det ser ud i øjeblikket, bliver følgende virksomheder omfattet af CSDD-direktivet:
- EU virksomheder med mere end 500 ansatte samt en nettoomsætning på over EUR 150 mio.
- EU virksomheder i højrisikosektorer med mere end 250 ansatte samt en nettoomsætning på over EUR 40 mio.
- Virksomheder uden for EU, hvis de har en nettoomsætning genereret i EU, der overstiger omsætningstærsklerne ovenfor.
Ovenstående er endnu ikke godkendt, og der ligger divergerende forslag til behandling i EU; Rådet foreslår en indfasningsmodel, hvor direktivet i første omgang skal gælde for de største virksomheder, mens Retsudvalget foreslår at sænke tærsklerne for anvendelsesområdet.
Virksomheder der falder under ovenstående tærskler, vil ikke blive direkte omfattet af direktivet, men mange for mange vil det alligevel have en betydning. Det gælder eksempelvis for mindre virksomheder, der udgør en del af værdikæden hos en større virksomhed, som er omfattet af CSDDD.
LÆS OGSÅ: CSRD: Nyt EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering
Hvad skal virksomhederne leve op til?
CSDDD fastsætter regler for due diligence-forpligtelser, og reglerne vil finde anvendelse på virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskabers aktiviteter samt deres værdikæde. "Værdikæde" defineres i denne forbindelse som "direkte og indirekte etablerede forretningsforbindelser."
Helt konkret vil direktivet stille krav til, at virksomhederne:
- integrerer due diligence i deres politikker, herunder:
- beskriver virksomhedens tilgang til due diligence på henholdsvis kort, mellem og lang sigt
- udarbejder code of conduct til beskrivelse af regler og principper, der skal følges af virksomheden såvel som dennes datterselskaber
- beskriver processen i forbindelse med implementering af due diligence og de foranstaltninger, der gøres for at sikre, at code of conduct overholdes internt såvel som i værdikæden
- identificerer faktiske eller potentielle negative menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger
- forebygger og/eller afbøder potentielle indvirkninger samt stopper og/eller mindsker faktiske indvirkninger
- opretter og vedligeholder en klageprocedure
- fører tilsyn med effektiviteten af due diligence-politikken
- offentligt kommunikerer om arbejdet med due diligence.
Derudover foreslår direktivet en specifik regel vedrørende ledelsesansvar, hvor bestyrelse og direktion skal tage hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder i alle ledelsesbeslutninger.
