CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) forpligter organisationer på tværs af EU til at offentliggøre informationer om deres samfundsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Direktivet stiller krav til samme grundighed og respekt for ESG-data, som vi er vant til at give de finansielle data, og der er ingen grund til at vente med at komme i gang.
Og dog... der er nemlig en række bagvedliggende faktorer, som skal være på plads i organisationen, før I kan tage hul på CSRD.
CSRD starter og slutter hos ledelsen
I løbet af de kommende år vil organisationers økonomiske bundlinje få følgeskab af miljømæssige, samfundsmæssige og ledelsesmæssige bundlinjer, der alle vægtes på lige fod. Man kan med stor rimelighed kalde det for et paradigmeskift, og det sætter krav til ledelsen, der ikke kan affærdige bæredygtighed med en håndbevægelse eller overlade det til en engageret medarbejder.
Tværtimod kommer det til at kræve ressourcer, både menneskeligt og økonomisk, at få samlet en værktøjskasse og opbygget en kultur, der kan indsamle, implementere og rapportere på de respektive ESG-data. Og derfor kan omstillingen kun starte et sted – hos ledelsen.
Uden ledelsens opbakning får arbejdet med CSRD ikke luft under vingerne. Opgaven er så omfattende, at den hverken kan løses ene mand eller uden de rette værktøjer, og det er derfor helt essentielt, at arbejdet er forankret på ledelsesniveau. Sker dette ikke, vil I desuden ikke kunne komme videre med de andre punkter, vi berører i denne artikel – så hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte med CSRD, så er ledelsen et godt sted.
Ambitionsniveauet danner grundlag for arbejdet
Inden selve arbejdet med CSRD kan igangsættes, er det vigtigt at definere organisationens ambitionsniveau og lægge en strategi. Det er relevant at kende målet, før der investeres i værktøjer såvel som medarbejderengagement for at sikre overensstemmelse mellem de ressourcer, der afsættes, og det mål, organisationen ønsker at nå.
I nogle organisationer er hverken ressourcerne eller behovet for andet og mere end det mest basale, så lovgivningen overholdes, mens det for andre er en strategisk prioritet at være frontløber på CSRD. Der er ikke noget rigtigt og forkert i denne henseende, men det er vigtigt at få målet klarlagt, inden arbejdet begyndes, så indsatsen kan målrettes derefter.
Og selv med målsætningen på plads er det vigtigt at forstå, at I ikke på kort sigt kan sætte to streger under ESG-regnskabet. Det er en fortløbende proces, og i første omgang handler det om at komme godt fra start og få skabt en kultur, hvor CSRD bliver en integreret del af virksomhedsdriften.
LÆS OGSÅ: Sådan opnår du en succesfuld implementering af dit complianceforløb
Find de rette værktøjer
CSRD stiller omfattende krav til rapportering, og det er ikke noget, der kan klares med et Excel-ark eller to. Det er derfor vigtigt at finde den rette kombination af værktøjer, så ESG-managers kan drive projektet, indsamle den nødvendige data og sikre sig, at alle direktivets krav overholdes. Men også for at give dem relevante redskaber til at synliggøre omfanget af CSRD overfor CFO og det resterende ledelsesteam, så de nødvendige ressourcer bliver dedikeret – menneskeligt såvel som økonomisk.
Valget af understøttende systemer bør altid tage udgangspunkt i de data, organisationen skal indsamle og rapportere på, hvilket understreger vigtigheden af at scope opgaven og identificere, hvad der er nødvendigt at have med i regnskabet. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en løsning, der kan håndtere hele CSRD-processen i ét system; det kræver en kombination af flere systemer, som tilsammen kan løse den komplicerede proces med indsamling, implementering, dokumentation og rapportering af ESG.
Som organisation kan I med fordel lede efter et system eller en CSRD-løsning, der bygger på oplysningskravene i European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Samtidig er det en fordel, hvis løsningen kan hjælpe med at systematisere compliancearbejdet og strømline indsamlingen og bearbejdelsen af data på tværs af organisationen, så alle involverede holdes på samme side hele vejen fra beslutningstagning til eksekvering.
LÆS OGSÅ: ESRS – forstå essensen af European Sustainability Reporting Standards
Vellykket CSRD er en fælles opgave
Når CSRD skal implementeres i organisationen, er det vigtigt at forstå, at det er en fælles opgave. Arbejdet kan ikke løses ene mand eller i opdelte siloer – det kommer til at påvirke upstream og downstream aktiviteter i værdikæden, hvorfor det er vigtigt, at compliancearbejdet løftes i flok.
Af samme årsag er det essentielt, at der skabes det rette mindset og den rette forståelse blandt de involverede, da det ellers kan være svært at få de nødvendige processer og foranstaltninger implementeret i hverdagen, hvilken igen gør det svært at indsamle de nødvendige data til CSRD-rapporteringen. En væsentlig del af CSRD-projektet er derfor at identificere den rette approach til at få skabt en succesfuld compliancekultur.
Netop det at skabe en kulturændring er et omfattende arbejde i sig selv. Det kræver først og fremmest, at ESG bliver fast inventar i mål, strategier, processer og beslutninger, ligesom de forskellige områder skal italesættes og kommunikeres på tværs af hierarki og afdelinger. Og så starter kulturændringen ét sted og kun der – nemlig hos ledelsen.
Selvom arbejdet starter på øverste niveau, er det dog vigtigt at inddrage de enkelte ledere tidligt i forløbet for at skabe et inkluderende fællesskab, hvor engagement og ejerskab bliver grundstenene. Det er essentielt, når kulturen skal spredes til medarbejderne.
Sæt de rette folk på opgaven
En ting er ledelsesopbakning og de rigtige værktøjer, noget andet er, at en succesfuld implementering kræver de rette mennesker bag roret – og det er ikke helt ligegyldigt, hvilke profiler der bliver sat i spidsen for projektet.
Ud over at have en række ESG-eksperter tilknyttet projektet, kan det med fordel betale sig at udpege en eller flere forandringsagenter, der kan gå forrest i omstillingen og drive den kulturforandring, der skal til blandt medarbejderne. I den forbindelse er der en række karakteristika, der med fordel kan være til stede hos vedkommende – blandt andet:
- Forandringsparathed. En dygtig forandringsagent forstår vigtigheden af omstillingen og omtaler den i positive vendinger – og ønsker at hjælpe sine kollegaer med at opnå samme forståelse.
- Engagement. Den rette forandringsagent er engageret og kan naturligt lide at gå forrest.
- Vellidt. Det er vigtigt, at forandringsagenten generelt er vellidt blandt sine kollegaer og formår at tale i øjenhøjde, så arbejdet med CSRD kan kommunikeres videre i et letforståeligt sprog.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at selv de bedste forandringsagenter ikke kan rykke på kulturen, medmindre der er fuld opbakning fra ledelsen. En succesfuld implementering starter altid i toppen og bevæger sig langsomt ud til den enkelte medarbejdere.
LÆS OGSÅ: Gør compliance til kultur
Bæredygtighed er en fortløbende opgave
Afslutningsvis er det værd at nævne, at bæredygtighed, ESG-data og CSRD ikke er enkeltstående opgaver, der skal løses en gang for alle. Tværtimod. Det er en fortløbende opgave, der kræver, at organisationen forbliver dedikeret til indsatsen og afsætter de nødvendige ressourcer både nu og fremadrettet.
Det kontinuerlige arbejde med indsamling og afrapportering af samfundsmæssige, miljømæssige og ledelsesmæssige data er desuden medvirkende til, at arbejdet slår rødder i organisationen og med tiden bliver en naturlig del af arbejdet.
