Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er blevet en central aktør i rapporteringslandskabet og introducerer nye krav, der kræver både strategiske, operationelle og kommunikative overvejelser.
Implementering af CSRD er ikke kun et spørgsmål om compliance; det er en strategisk manøvre, der kan forstærke organisationens bæredygtighedsprofil og skabe en solid platform for tillid og transparens i forhold til investorer og stakeholders. Med en velovervejet tilgang kan CSRD blive en nøglefaktor, der ikke kun styrker brandet og konkurrenceevnen, men også fremmer en bæredygtig forretningsudvikling.
8 steps til implementering af CSRD
En effektiv implementering af CSRD kræver en metodisk tilgang, hvor organisationens kontekst og behov tænkes ind i hvert enkelt step. Nedenstående 8 trin sikrer, at I kommer omkring de vigtigste overvejelser og hjælper med at gøre CSRD til en integreret del af organisationens bæredygtighedsstrategi.
1) Forstå lovgivningen og din nuværende situation
Forståelse og analyse af CSRD og ESRS (European Sustainability Reporting Standards) udgør grundstenene i implementeringsprocessen. Det er essentielt at forstå de komplekse krav, så I som organisation ved, hvad I går i møde, og ikke mindst hvor det er nødvendigt at sætte ind.
Nedsæt et team, der kan håndtere implementeringsprocessen og opbygge den nødvendige viden og ekspertise i forhold til CSRD og ESRS. Når kravene er forstået, er næste skridt at vurdere, hvor organisationen står i forhold til bæredygtighedsrapportering og compliance i øjeblikket. Det indebærer blandt andet en vurdering af eksisterende rapporteringspraksis, dataindsamlingsmetoder og -kvalitet samt nuværende complianceniveau. Analysen vil ikke kun belyse eventuelle mangler eller områder, der kræver forbedring, men også hjælpe med at identificere de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde kravene i CSRD og sikre en smidig overgang til de nye rapporteringsstandarder.
2) Afgræns indsatsen og definer strategien
Implementering af CSRD og efterlevelse af ESRS kræver en veldefineret strategi og en klar afgrænsning af indsatsen. Første skridt er en realistisk og meningsfuld afgrænsning, som er nødvendig for at undgå unødig kompleksitet og sikre, at indsatsen er målrettet og effektiv. Tilpas omfanget af indsatsen til organisationens ambitioner og de krav, der følger med implementeringen af CSRD. Omfanget kan variere alt efter, om organisationen ønsker grundlæggende overholdelse eller stræber efter at være førende inden for bæredygtighed.
Klare mål sikrer, at ressourcer og medarbejderengagement investeres korrekt i forhold til de ønskede resultater. Det er desuden vigtigt at erkende, at implementeringen er en kontinuerlig proces, der kræver vedvarende engagement; bæredygtighedsrapportering er ikke en årlig øvelse, men en integreret del af virksomhedens daglige drift og langsigtede strategi.
3) Udfør en materialitetsvurdering
Udførelse af en double materiality-vurdering, som omfatter både financial og impact materiality, er en kritisk komponent i implementeringen af CSRD. Vurderingen indebærer en analyse af, hvordan organisationens aktiviteter påvirker og påvirkes af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.
Første skridt er at identificere og evaluere de ESG-relaterede påvirkninger, risici og muligheder, organisationen står overfor, og det inkluderer blandt andet en omhyggelig vurdering af organisationens globale forsyningskæde.
Ved at integrere resultaterne fra materialitetsvurderingen i organisationens overordnede strategi og rapporteringspraksis, kan sikrer I, at bæredygtighedsrapporteringen er i overensstemmelse med CSRD. Det vil ikke kun hjælpe med at opfylde lovgivningsmæssige krav, men også styrke organisationens overordnede bæredygtighedsstrategi og -præstation.
LÆS OGSÅ: Double materialty: Hvad er det, og hvad betyder det?
4) Identificering og adressering af gaps
For at identificere manglerne i den nuværende rapporteringspraksis er det nødvendigt med en grundig gap-analyse for de bæredygtighedsemner, der enten er obligatoriske, eller som blev identificeret som relevante i den foregående double materiality-vurdering.
Identificér dernæst specifikt den dokumentation og data, der mangler for at overholde kravene til ESRS ved blandt andet at kigge på nuværende dataindsamlingsmetoder, datakvalitet og rapporteringsformater.
Gap-analysen giver ikke kun en god forståelse af, hvor godt jeres nuværende rapportering stemmer overens med de kommende ESRS-krav, men også en klar vejledning til, hvad der konkret er nødvendigt for at lukke hullerne og sikre, at organisationen er fuldt forberedt på at overholde de nye rapporteringsstandarder.
5) Interne kontroller og handlingsplan
Effektiv implementering af CSRD kræver robuste interne kontroller. Der skal defineres klare roller og ansvarsområder på tværs af organisationen, og derefter skal der implementeres en intern kontrolramme for ikke-finansiel information for at sikre præcision, pålidelighed og rettidige data. Kontrollerne skal ikke kun facilitere overholdelse af ESRS, men også understøtte en kultur, hvor bæredygtighed og ansvarlighed er integreret i alle aspekter af virksomheden.
Derudover er det vigtigt med en handlingsplan, der prioriterer de kommende skridt baseret på resultaterne af gap-vurderingen.Da ESRS-kravene kan påvirke forskellige dele af organisationen, er et solidt tværfunktionelt samarbejde mellem forskellige afdelinger og funktioner essentielt for at sikre, at alle aspekter af implementeringsprocessen er koordinerede og i tråd med organisationens overordnede mål og strategi.
6) Implementering og rapportering
Implementering og rapportering af ESG-data er en central del af overholdelse af CSRD. Start med at udvikle og implementere politikker, fastsætte klare mål og iværksætte nye initiativer, der kan forbedre organisationens bæredygtighedspræstation. Det indebærer blandt andet at indsamle og analysere relevante data på en struktureret og omfattende måde, hvilket kan understøttes af digitale løsninger, der kan håndtere og analysere dataene effektivt.
Vurdering og forbedring af kvaliteten og pålideligheden af eksisterende data er også en nøglekomponent, ligesom organisationen skal forberedes til at indsamle nye typer data for at opfylde direktivets krav.
7) Gennemgang og revision
Gennemgang og revision af bæredygtighedsrapporten er en afgørende fase for at validere dens nøjagtighed, pålidelighed og overensstemmelse med CSRD og ESRS.
Først og fremmest skal rapporten gennemgås og godkendes internt for at sikre, at alle data er korrekte, og at rapporteringen er i overensstemmelse med de identificerede krav og organisationens bæredygtighedsstrategi.
Dernæst skal en ekstern revisor gennemgå rapporten for at validere den. Revisoren skal undersøge og bekræfte, at alle data er korrekt indsamlet og rapporteret, og at alle krav i CSRD og ESRS er opfyldt. Eventuelle uoverensstemmelser eller mangler skal identificeres, og revisoren skal komme med anbefalinger eller krav om rettelser.
Det er vigtigt at sikre, at revisionsprocessen er transparent og dokumenteret, så alle interessenter kan have tillid til rapportens indhold og organisationens rapporteringsproces.
8) Kommunikation til alle interessenter
Effektiv kommunikation omkring implementeringen af CSRD og de efterfølgende rapporteringsprocesser er afgørende for at sikre transparens og opbygge tillid. En klar og konsekvent kommunikationsstrategi vil ikke kun demonstrere organisationens engagement og fremskridt inden for bæredygtighed, men også styrke dens omdømme og relationer med interessenterne.
Husk, at ærlig og konsekvent kommunikation er nøglen til at opbygge og vedligeholde tillid blandt alle interessenter – medarbejdere og kunder såvel som investorer og samarbejdspartnere.
