At arbejde aktivt med ESG handler om at forholde sig til den positive værdiskabelse og den negative påvirkning, organisationen har på kloden og dens indbyggere i relation til FN's verdensmål. Men det er ikke nok at forholde sig til begreberne – du skal også rapportere dine ESG-nøgletal, så interessenter kan vurdere organisationens bidrag.
Nøgletallene får du ved at foretage målinger. Det kan være på organisationens negative indvirkning på miljøet som følge af affald og energiforbrug, organisationens positive bidrag til øget ligestilling eller et helt tredje fokuspunkt blandt FN's 17 verdensmål. Uanset hvad du måler, er det nødvendigt med specifikke tal, transparens og åbenhed, så I kan arbejde jer frem mod forbedringer.
Og netop forbedring er nøgleordet for arbejdet med ESG. Det er vigtigt at have in mente, at selv den mest bæredygtige organisation påvirker miljø og omgivelser i større eller mindre grad. Selvom du naturligvis bør stræbe efter utopien, handler det først og fremmest om at være bevidst og ærlig omkring organisationens bæredygtige ståsted og kontinuerligt arbejde på at forbedre det.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med ESG-optimering af din organisation
Værdien af ESG
Begrebet ESG blev oprindeligt opfundet af professionelle investorer, der ledte efter en metode til at vurdere selskabers værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder på baggrund af deres arbejde med miljø og klima, sociale forhold og den overordnede selskabsledelse. I dag er det ikke længere kun investorer, der holder øje med tallene – det gør samarbejdspartnere, leverandører, kunder og medarbejdere også.
Det er altså afgørende at professionalisere dine ESG-data, så du kan give interessenterne – og organisationen selv – en dybere indsigt i arbejdet med FN's verdensmål.
Med det sagt er det ikke alle ESG-nøgletal, der er relevante for alle organisationer. Du bør i stedet udpege de områder, der giver mening for jer at arbejde med. Når I først er kommet i gang, vil det hurtigt gribe om sig, og inden du ved af det, er I i gang med at måle og rapportere organisationens bæredygtige udvikling på flere og flere områder. Ikke bare til glæde for udefrakommende interessenter, men også for organisationen selv, der sikrer, at der arbejdes effektivt med eksempelvis sygefravær, god selskabsledelse, ligestilling etc.
Standardiserede ESG-nøgletal er lettere at aflæse
Det varierer fra organisation til organisation, hvad der er relevant at inddrage i ESG-arbejdet. Af hensyn til analyser og sammenligning af organisationer og brancher er det dog essentielt at sikre konsistens i rapporteringerne. Du kan med fordel lade nøgletallene følge de internationale standarder i definitioner og opgørelsesmetoder.
Skal ESG-tallene have værdi, skal man kunne stole på dem i lige så høj grad, som man kan stole på traditionelle finansielle data. I den henseende anbefales det at følge såkaldt god rapporteringsskik på ESG-området, som er:
- Afgrænsning – følg den finansielle afgrænsning.
- Konsolidering – følg de finansielle regler for sammenlægning af data.
- Periode – følg den samme periode som det finansielle regnskab.
- Regnskabspraksis – beskriv de anvendte metoder til måling af ESG-data.
- Performance og udvikling – redegør og forklar tallenes udvikling for en periode på 3-5 år.
Selvom ESG-data ikke i sig selv er finansielle, giver de en god indikation af organisationens arbejde med forskellige faktorer, der kan påvirke bundlinjen. I den sammenhæng er pålidelighed og sammenlignelighed essentielt, og det opnår du kun, hvis du opererer efter en fælles standard.
