Den 1. juli 2022 trådte den norske åpenhetsloven, eller åbenhedsloven på dansk, i kraft. Den giver forbrugere ret til at vide, under hvilke forhold de varer, de køber, er blevet produceret – og det er der god grund til.
De fleste af os har set billeder af arbejdere i Sydøstasien, der i timevis sidder foroverbøjet over symaskiner. I de såkaldte sweatshops produceres enorme mængder tekstiler under uværdige arbejdsforhold, der samtidig forurener miljøet omkring produktionsområderne. Denne praksis, der er kendt som fast fashion, er modeindustriens skyggeside.
De seneste år er vi i Vesten som forbrugere blevet mere opmærksomme på, under hvilke forhold tøj såvel som andre varer bliver produceret – og åpenhetsloven gør det nemmere at få indblik.
Hvad er åpenhetsloven?
Øget forbrugerbevidsthed og et ønske om flere krav til de store producenter har ført til, at man i Norge har arbejdet på at lovfæste forbrugerens ret til at vide mere om arbejdsforholdene for dem, der laver deres produkter. Det er blevet alvor med åpenhetsloven.
Loven pålægger virksomhederne at respektere menneskerettigheder og sikre anstændige arbejdsforhold, og den giver forbrugerne større indsigt i, hvordan virksomhederne driver deres forretning. Rent praktisk giver åpenhetsloven forbrugeren ret til at anmode om dokumentation for, at menneskerettighederne og arbejdsforholdene for alle ansatte i produktionskæden bliver respekteret og overholdt. Det forpligter virksomhederne til altid at kunne redegøre for de forhold, under hvilke deres produkter bliver fremstillet.
I mange år har NGO'er i Norge, der arbejder med menneskerettigheder, forbrug og klimaspørgsmål, presset på for en åbenhedslov, så virksomheder kan holdes ansvarlige. Store aktører på markedet har tidligere nægtet at dele oplysninger om deres forhold i udviklingslande, men nu har forbrugerne ret til disse oplysninger i henhold til loven. Det har afsløret flere kritisable forhold i større virksomheders produktionskæder.
Hvem er omfattet af åpenhetsloven?
Loven omfatter alle "større virksomheder", der opererer i Norge, og som tilbyder tjenester i og uden for Norge samt større udenlandske virksomheder, der opererer eller er skattepligtige i landet. Med større virksomheder menes virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på 50 eller derover eller en årlig omsætning på ca. 70 millioner norske kroner.
Forbrugertilsynet såvel som privatpersoner kan anmode om oplysninger om arbejdsforholdene for dem, der udgør arbejdskraften i en virksomheds leverandørkæde.
Manglende fagforeninger, dårlige kontrakter, lønninger langt under mindstelønnen og daglig eksponering for miljøgifte er ofte et stort problem i nogle af de lande, der producerer materielle goder til os i Vesten. Målet med åpenhetsloven, der omfatter hele produktionskæden, er, at virksomheder i højere grad kan holdes ansvarlige for forholdene for deres arbejdere i udviklingslande.
Hvornår trådte åpenhetsloven i kraft?
Åpenhetsloven trådte i kraft den 1. juli 2022. Lovens formål er at give enhver forbruger eller organisation indblik i arbejdsforholdene hele vejen gennem virksomheders leverandørkæde, så de kan holdes ansvarlige for de ansattes trivsel og arbejdsforhold – også uden for Norges grænser.
Loven stiller også krav til udenlandske aktører, der ønsker at operere i Norge. På den måde stiller norsk lov et udvidet krav til udenlandske virksomheders agtpågivenhed og ansvarlighed for at sikre deres arbejderes trivsel og velbefindende.
Hvilke krav stiller åpenhetsloven?
Åpenhetsloven kræver, at virksomheder dokumenterer og sikrer, at arbejdsforhold og menneskerettigheder overholdes i hele leverandørkæden. Det betyder, at virksomhederne kan holdes ansvarlige for hele kæden – fra produktionen af råvarer til fabrikken og den norske forhandler. Virksomheder skal derfor kunne redegøre for arbejdsforholdene for samtlige involverede i produktionsprocessen.
Derudover skal virksomhederne gennemføre det, der kaldes agtpågivenhedsvurderinger, i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale selskaber. En agtpågivenhedsvurdering betyder i korte træk, at virksomheder har et særligt ansvar for både at dokumentere, rapportere internt og holde deres samarbejdspartnere ansvarlige for arbejdsforholdene. Ifølge loven skal disse vurderinger foretages regelmæssigt og tilpasses virksomhedens størrelse.
Før åpenhetsloven trådte i kraft, var det primært op til virksomhederne selv at sikre deres corporate social responsibility (CSR), altså deres samfundsansvar. Mens det tidligere var en intern norm, sætter åpenhetsloven nu klare rammer for, hvordan eksterne aktører kan kræve dokumentation fra virksomhederne.
Hvordan påvirker åpenhetsloven din organisation?
Åpenhetsloven stiller krav til både norske virksomheder og udenlandske virksomheder, der opererer i Norge eller sælger deres varer i landet – herunder danske virksomheder. I praksis betyder det, at virksomheder skal levere de ønskede oplysninger om arbejdsforhold og menneskerettigheder i deres leverandørkæder inden for tre uger efter en anmodning. Hvis der er tale om større mængder information, kan virksomheden søge om en forlænget frist på op til to måneder, såfremt der gives en begrundelse til de norske myndigheder.
For danske virksomheder, der opererer i Norge, markerer åpenhetsloven en væsentlig ændring. Tidligere var det frivilligt at dele oplysninger om leverandørkæder, mens det nu er et lovkrav. Det betyder, at danske virksomheder skal tilpasse deres drift og compliancestrategi for at opfylde reglerne. Det er nødvendigt at etablere rammer for rapportering og intern kontrol, så virksomheden kan sikre sig, at alle led i leverandørkæden overholder lovgivningen.
Derudover stiller åpenhetsloven øgede krav til agtpågivenhedsvurderinger, som skal foretages regelmæssigt. Som dansk virksomhed, der opererer i Norge, er det derfor nødvendigt med rutiner for rapportering og ansvarlighed. Det er ikke længere et spørgsmål om god praksis, men en afgørende del af god virksomhedsdrift og overholdelse af loven i Norge.
