EU har i foråret 2021 lanceret et nyt regelsæt med det mundrette navn Sustainable Finance Disclosure Regulation. På dansk disclosurefordningen eller ganske enkelt bare SFDR.
Disclosureforordningen indeholder konkrete anvisninger vedrørende finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres oplysningsforpligtelser i forbindelse med integrering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG). Oplysningskravene skal hjælpe investorer med at gennemskue, hvordan finansielle institutioner arbejder med bæredygtighed for at sikre et stærkere beslutningsgrundlag forud for investering.
Læs med neden for, hvor vi tager et kig på formålet med forordningen, hvilke organisationer der er underlagt, hvad den betyder for den enkelte organisation, samt hvordan SFDR hænger sammen med andre bæredygtige EU-tiltag.
Hvad er formålet med SFDR-forordningen?
SFDR har til formål at øge gennemsigtigheden i forbindelse med bæredygtighed blandt finansielle institutioner. Forordningen består af oplysningskrav på organisationsniveau såvel som på service- og produktniveau, og både finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere er forpligtede til på deres hjemmesider at oplyse om, hvordan de integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutninger og deres investeringsrådgivning.
Målet er at standardisere bæredygtighedsmålinger og i samme ombæring forhindre greenwashing samt at muliggøre sammenligninger på tværs af organisationer, så investorer kan træffe de rette investeringsbeslutninger i forbindelse med bæredygtig investering.
Hvad er bæredygtig investering?
Begrebet "bæredygtig investering" er i SFDR defineret som investeringer, der enten bidrager til miljømæssige mål (fx modvirkning af klimaændringer, forebyggelse af forurening etc.) eller sociale mål (fx respekt for menneske- og arbejdsrettigheder).
Derudover skal følgende to krav være gældende:
- Investeringen må ikke være til væsentlig skade for nogen af de miljømæssige eller sociale mål.
- Virksomheden, der investeres i, skal overholde god ledelsespraksis.
De miljømæssige mål er defineret og uddybet i EU's taksonomiforordning, som du kan læse mere om i denne artikel: Hvad er EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed?
Hvem er underlagt disclosurefordningen?
SFDR gælder primært for finansielle institutioner, herunder banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og investeringsselskaber, der opererer inden for EU's grænser. Organisationer uden for EU vil dog blive påvirket indirekte gennem EU-datterselskaber, levering af tjenester i EU eller generelt markedspres.
På virksomhedsniveau er de finansielle institutioner forpligtede til at give oplysninger om, hvordan de integrerer bæredygtighedsrisici i henholdsvis deres investeringsbeslutninger og deres investeringsrådgivning. Disse bæredygtighedsrisici er i forordningen defineret som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige omstændigheder, der kan have væsentlig negativ påvirkning på investeringens værdi, hvis de indtræffer.
Organisationerne skal blandt andet oplyse om:
- brugen af politikker til at identificere og prioritere negative bæredygtighedsrisici
- håndteringen af negative bæredygtighedsrisici
- indfrielsen af adfærdskodekser for ansvarlig forretningsdrift.
På produktniveau stiller disclosureforordningen blandt andet krav til, at der for fuldt bæredygtige finansielle produkter skal redegøres for, hvordan de opstillede bæredygtighedsmål opnås. For delvist bæredygtige finansielle produkter gælder det, at der skal redegøres for, hvordan de bæredygtige karakteristika opfyldes.
En del af en større politisk agenda
EU har for alvor sat bæredygtighed på dagsordenen med sit ambitiøse mål om at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050. Det er ikke nogen nem opgave, og der skal sættes ind på mange fronter.
SFDR er en del af den omfattende bæredygtighedsstrategi, og der er en tæt sammenhæng mellem disclosureforordningen og EU's taksonomiforordning såvel som EU's Green Deal. Hvor taksonomiforordningen konkretiserer og udvider en række oplysningsforpligtelser i disclosureforordningen, fungerer Green Deal som en klimaparaply, der samler alle bæredygtighedselementerne under ét tag, så vi i fællesskab kan nå det ambitiøse mål.
LÆS OGSÅ: EU Green Deal: Et klimaneutralt kontinent i 2050
