Incident management er en struktureret tilgang til håndteringen af sikkerhedshændelser i en organisation. Ved at have klare retningslinjer og politikker på området kan organisationen ikke kun minimere skader og nedetid, men også forbedre sikkerhedspraksis og forhindre fremtidige hændelser.
Det er en kontinuerlig proces, der er afgørende for at opretholde compliance og beskytte organisationens værdifulde data og ressourcer.
Hvad er incident management?
Incident management er en struktureret tilgang til at forbedre, detektere, rapportere, vurdere, reagere på og lære af hændelser. Kort sagt – det er en samling af aktiviteter, der hjælper organisationer med at håndtere hændelser på en effektiv og konsistent måde.
Når det kommer til sikkerhedshændelser, er det ikke et spørgsmål om de vil ramme, men snarere hvornår det sker. Uanset hvor robuste en organisations sikkerhedskontroller er, at der altid en risiko for, at en hændelse kan opstå. Det kan være alt fra en simpel brugerfejl til et sofistikeret cyberangreb, og netop derfor bør incident management være en nøglekomponent i organisationens overordnede informationssikkerhedsstrategi.
En effektiv incident management proces kan hjælpe organisationen med at minimere skaden forårsaget af hændelsen. Ved hurtigt at identificere og reagere på en hændelse kan organisationen begrænse dens indvirkning, reducere nedetid og genoprette normal drift så hurtigt som muligt.
Hvad er en incident?
En incident, eller en hændelse, er en begivenhed, der har potentiale til at påvirke normal drift og forstyrre organisationens processer ved eksempelvis at skade systemer, data eller netværk.
Incidents kan variere i omfang og alvorlighed. Nogle hændelser kan være mindre og relativt lette at håndtere, fx midlertidig nedetid på et internt system. Andre kan være mere alvorlige og potentielt katastrofale, fx et stort databrud der udsætter følsomme kundeoplysninger.
Sikkerhedshændelser kan overordnet inddeles i fire kategorier: tekniske, sikkerhedsmæssige, menneskelige og miljømæssige.
Tekniske incidents kan være hardwarefejl, softwarebugs, netværksproblemer og andre tekniske forstyrrelser, der forstyrrer den daglige drift.
Sikkerhedsincidents kan omfatte cyberangreb som malwareinfektioner, phishing-angreb, DDoS-angreb og andre forsøg på uautoriseret adgang til organisationens systemer eller data.
Menneskelige incidents kan være brugerfejl, som når en medarbejder ved et uheld sletter vigtige data, eller når en medarbejder falder for et phishing-angreb. De kan også omfatte fysiske skader, f.eks. en medarbejder, som kommer til skade på grund af en fejlfunktion i en maskine.
Miljømæssige incidents kan omfatte naturkatastrofer som oversvømmelse eller brand, der kan skade organisationens fysiske infrastruktur.
Hændelsers indflydelse på compliance
En incident kan ikke kun forstyrre den daglige drift, men kan også resultere i overtrædelse af lovgivningsmæssige krav, kontraktlige forpligtelser og interne politikker.
For eksempel kan et databrud, hvor følsomme personoplysninger bliver kompromitteret, resultere i overtrædelse af GDPR. Det kan ikke bare medføre betydelige bøder, men også skade organisationens omdømme, hvilket kan have langvarige konsekvenser for tilliden fra både kunder og samarbejdspartnere. Det er derfor afgørende, at organisationen har effektive incident management processer på plads. Ved at identificere, reagere på og lære af incidents er det muligt at minimere deres indvirkning på compliance og sikre, at organisationen lever op til alle krav.
Grundprincipperne i en incident management proces
En effektiv incident management proces er afgørende for at kunne reagere hurtigt og effektivt på sikkerhedshændelser. Processen omfatter flere grundlæggende trin, der hver især spiller en vigtig rolle i håndteringen af incidents.
Forberedelse
Det første skridt trin handler om forberedelse. Der skal udvikles en klar og detaljeret incident management politik, som definerer, hvad en incident er, hvordan den skal rapporteres, og hvem der er ansvarlig for at håndtere den.
Dette trin inkluderer også organisering af et incident management team, der har de nødvendige kompetencer og autoritet til at håndtere hændelserne, når de opstår.
Detektion og rapportering
Næste trin handler om løbende overvågning af organisationens systemer og netværk for at identificere potentielle incidents. Det kan omfatte brug af sikkerhedsværktøjer og specifik software.
Når en potentiel incident er identificeret, skal den rapporteres til det relevante team, så den kan blive vurderet og håndteret.
Vurdering
Når en incident er rapporteret, skal den vurderes for at bestemme dens omfang og potentielle indvirkning på organisationen. Det kan involvere en teknisk analyse for at forstå, hvad der er sket, og hvilke systemer eller data der er berørt. Det kan også omfatte en risikovurdering for at vurdere den potentielle skade, hændelsen kan forårsage.
Respons
Det sidste trin i incident management processen handler om at aktivere passende kontroller for at forhindre eller minimere påvirkningen af hændelsen. Det kan omfatte tekniske tiltag, som at lukke sikkerhedshuller og gendanne systemer eller data fra sikkerhedskopier.
Denne del af processen kan også omfatte kommunikationstiltag. For eksempel skal eventuelle berørte parter informeres om hændelsen, ligesom det kan være nødvendigt at kommunikere med kunder og/eller myndigheder, hvis der er tale om særlige omstændigheder.
Overvågning og læring fra incidents
For langt de fleste organisationer er det som sagt ikke et spørgsmål om, hvorvidt sikkerhedshændelser kommer til at finde sted – det gør de helt sikkert i større eller mindre omfang.
Når det sker, er det vigtigt at tage sig tid til at lære af dem. Det indebærer blandt andet en grundig analyse af hændelsen. Hvad skete der præcis? Hvordan blev det håndteret? Hvad fungerede godt, og hvad kunne have været gjort bedre? Samtidig er det vigtigt at se hændelsen i et bredere perspektiv. Er der bestemte typer af incidents, der ofte går igen? Er der særlige områder af organisationen, der er mere sårbare end andre?
At lære af incidents er ikke altid en let proces. Det kræver tid, ressourcer og en vilje til at se kritisk på organisationens praksis. Men det er en investering, der kan give betydelige fordele. Ved konstant at lære og forbedre sig kan organisationen styrke sin informationssikkerhed, reducere risikoen for fremtidige incidents og opbygge tillid hos kunder og samarbejdspartnere.