ESG vinder frem som værktøj blandt både store og små organisationer. Læs med, og få tre gode grunde til at arbejde aktivt med ESG.
3 gode grunde til at arbejde med ESG

3 gode grunde til at arbejde med ESG

Time Reading
4 minutters læsning
ESG

Environment, social og governance – også kendt som ESG – er ikke længere forbeholdt børsnoterede virksomheder, der ønsker at kommunikere deres bæredygtighedsstrategi overfor eventuelle investorer. Begrebet vinder større og større indpas hos organisationer i alle størrelsesordner, og der er absolut ingen grund til, at du ikke skal springe med på vognen.

Det er ikke obligatorisk at afgive en ESG-rapport sammen med årsregnskabet, men der er mange fordele involveret i at gøre det. Først og fremmest er det en unik mulighed for at fortælle om og måle på organisationens arbejde med bæredygtighed og ansvarlighed – et emne der ikke bliver mindre vigtigt, som tiden går.

Vi har neden for samlet tre gode grunde til at implementere ESG i din organisation. Alle kan nemlig opnå værdi ved at arbejde målrettet med de områder, ESG omfatter, så læs med, og find ud af, om det er noget for dig. 

1. ESG gør bæredygtighed målbart

I en årrække har bæredygtighed og miljømæssigt ansvar været på alles læber, og i dag er det en faktor, vi tager for givet i mange sammenhænge. Alligevel er det et begreb, der er svært at få hånd om, da det ikke har været muligt at måle udviklingen og fremdriften.

Med ESG er dét anderledes. ESG-nøgletal kan netop anvendes til at kommunikere organisationens arbejde med bæredygtighed, og det giver mulighed for at fokusere på specifikke områder og dokumentere fremgang. Samtidig er det en unik chance for at tilbyde samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere større transparens, ligesom nøgletallene kan bidrage til bedre risikostyring.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i gang med ESG-optimering af din organisation

2. Tiltræk og fasthold medarbejdere

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed og socialt ansvar får større betydning for fremtidens medarbejdere. Det er emner, som har været italesat gennem mange år, og de nye kandidater på arbejdsmarkedet er vokset op med en grundlæggende viden om vigtigheden af at passe på miljøet. ESG kan i den sammenhæng være et effektivt redskab til at tiltrække talenter – og ikke mindst holde på dem. 

Omverden kræver gennemsigtighed og ansvar fra virksomhederne, og ESG er et godt bud på en metode, der kan hjælpe med at tænke forskellige elementer af bæredygtighed ind i både branding og forretningsmodel.

3. Stor frihed til at vælge fokus

ESG bygger på FN's 17 verdensmål, og uanset hvor meget din organisation måtte ønske det, er det sjældent muligt at arbejde med alle målene på én gang. Det er heller ikke nødvendigt med ESG; det er nemlig et værktøj, der giver stor frihed til at vælge specifikke indsatsområder.

Du kan med fordel starte med 2-3 områder, der er relevante og realistiske for din organisation at arbejde med. Det kan eksempelvis være lokalsamfundet, forbrug af råmaterialer eller gennemsigtighed i ledelsen. Det vigtigste er at argumentere for valget, og ikke mindst at du kan dokumentere de aktuelle nøgletal og opsætte kriterier for måling af udvikling og fremdrift. 

LÆS OGSÅ: ESG-rapportering – kan du måle organisationens bidrag til FN's verdensmål?

ESG er for alle organisationer – uanset størrelse

Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at selvom ESG lyder omfattende og kompliceret, behøver det ikke at kræve uanseelige ressourcer. Hele essensen af ESG er gennemsigtighed og ansvar, og det vigtigste er i den forbindelse, at du gør noget – at du er bevidst om at bidrage til en bæredygtig fremtid og gerne viser dit arbejde frem.

Et ESG-regnskab suppleres ofte med prosa, og det betyder, at nøgletallene ikke står alene. Dermed kan selv små virksomheder være med, og der er altså ingen undskyldning for at forpasse muligheden. 

Logo