Governance er en afgørende faktor for virksomheder, der ønsker at navigere sikkert i et komplekst lovgivningslandskab. Det handler ikke kun om at overholde regler, men om at skabe en struktureret og gennemsigtig styring, der styrker virksomhedens beslutningsprocesser og modstandsdygtighed. Uden en stærk governancestruktur risikerer virksomheder at miste kontrol over juridiske forpligtelser, hvilket kan føre til alt fra bøder til mistet tillid fra investorer og myndigheder.
Governance dækker de rammer, politikker og processer, der sikrer, at virksomheden styres ansvarligt og i overensstemmelse med både interne retningslinjer og eksterne krav. Selvom governance i sig selv ikke er en lov, er det afgørende for at håndtere juridiske risici og sikre, at virksomheden kan agere proaktivt i forhold til reguleringer som GDPR, NIS2 og DORA.
Men governance bør ikke være en isoleret disciplin. Når det integreres i en bredere forretningsstrategi og forankres i virksomhedens ledelsesstruktur, bliver det et redskab til at skabe langsigtet stabilitet og troværdighed. Det kræver en ledelse, der ikke blot ser governance som en formel ramme, men som en naturlig del af virksomhedens måde at træffe beslutninger på og håndtere juridiske udfordringer.
Governance i praksis – ansvar og juridiske forpligtelser
For at governance skal fungere effektivt kræver det en klar ansvarsfordeling i virksomheden. Det er ikke tilstrækkeligt at have politikker og retningslinjer – der skal være en tydelig struktur, der sikrer, at governance bliver omsat til handling.
I mange virksomheder er det ledelsen, der har ansvaret for at implementere governance og sikre, at virksomheden overholder gældende lovgivning. Men i selskaber med en bestyrelse har denne en særlig juridisk forpligtelse til at overvåge, at governance fungerer i praksis.
Bestyrelsens ansvar i governance
En velfungerende governance-struktur kræver en klar fordeling af ansvar, hvor ledelsen – og i nogle virksomheder også bestyrelsen – spiller en afgørende rolle. I visse selskabsformer har bestyrelsen en juridisk forpligtelse til at sikre, at governance fungerer i praksis, og at der er effektive procedurer for risikostyring og interne kontroller.
Ifølge Selskabslovens §115 er det bestyrelsens ansvar at overvåge og sikre effektive procedurer for riskostyring og interne kontroller, så juridiske, finansielle og operationelle risici mitigeres. Dette indebærer ikke blot at fastsætte strategier og politikker, men også at sikre, at de implementeres og efterleves i den daglige drift.
Undlader bestyrelsen at leve op til disse forpligtelser, kan medlemmerne ifølge Selskabslovens §361 stilles personligt til ansvar. Culpaansvaret betyder, at forsømmelser i bestyrelsesarbejdet kan få direkte juridiske konsekvenser, hvilket understreger vigtigheden af governance.
Governance og compliance – en integreret tilgang
Effektiv governance handler ikke kun om at have de rette strukturer på plads, men også om at sikre, at virksomheden overholder love og standarder som GDPR, NIS2 og DORA. Dette kræver en systematisk tilgang, hvor governance understøtter virksomhedens evne til at implementere de nødvendige processer, politikker og kontroller.
En stærk governancestruktur gør det muligt at arbejde systematisk med compliance gennem:
- Klare retningslinjer og ansvarsfordeling
- Løbende kontroller og overvågning
- Effektive rapporteringsmekanismer
Bestyrelsen – eller i virksomheder uden bestyrelse, den øverste ledelse – har en central rolle i at sikre, at compliance ikke bliver en isoleret opgave, men en integreret del af virksomhedens risikostyring. Uden en sådan struktureret tilgang øges risikoen for bøder, sanktioner og mistet forretningsmæssig.
Læs også: Governance vs. compliance: Hvordan spiller de sammen?
Juridisk ansvar ved manglende handling
Governance og compliance er ikke kun strategiske prioriteter – de indebærer også et juridisk ansvar. Hvis en virksomhed bliver opmærksom på en complianceovertrædelse og ikke reagerer, kan ledelsen straffes for medvirken til overtrædelsen.
For bestyrelsen indebærer det, at medlemmerne kan stilles til ansvar, hvis de forsømmer deres tilsynspligt og undlader at gribe ind i tilfælde, hvor de burde have reageret. Tilsvarende gælder for ledelsen, der har det operationelle ansvar og forventes at handle aktivt for at rette op på potentielle overtrædelser.
Omvendt bevisbyrde
I mange lovgivninger og standarder ligger ansvaret for at dokumentere compliance hos virksomheden selv. Det betyder, at det ikke er myndighederne, der skal bevise en overtrædelse – virksomheden skal aktivt kunne demonstrere, at reglerne efterleves.
Et eksempel herpå er GDPR’s artikel 24, der kræver, at virksomheder kan dokumentere deres overholdelse af databeskyttelsesreglerne.
Dette stiller krav til audit-processer, interne politikker og rapporteringsmekanismer, så compliance ikke blot bliver en administrativ opgave, men en integreret del af governance-strukturen.
Eskaleringsprocedurer og intern rapportering
Effektiv governance kræver en struktureret eskalationsproces, så potentielle regelbrud hurtigt identificeres og håndteres. Uden en klar mekanisme til intern rapportering risikerer virksomheder, at kritiske problemer ikke når frem til de rette beslutningstagere, hvilket kan øge risikoen for juridiske konsekvenser.
Særligt mellemledere kan udgøre en risikofaktor, da de ofte står i spændingsfeltet mellem forretningsmæssige mål og compliancekrav. Hvor topledelsen typisk prioriterer langsigtet stabilitet, kan mellemledere være mere tilbøjelige til at tage kommercielle chancer, der kompromitterer compliance. En velfungerende eskalationsproces sikrer, at risici bliver identificeret i tide, så bestyrelsen og ledelsen kan træffe informerede beslutninger.
En strategisk nødvendighed
Governance er således ikke kun et spørgsmål om overholdelse af lovgivning, men en integreret del af en virksomheds evne til at navigere i et komplekst og skiftende forretningsmiljø. Virksomheder, der arbejder struktureret med governance, står bedre rustet til at håndtere regulatoriske ændringer, minimere risici og bevare forretningsmæssig troværdighed.
Reguleringer udvikler sig konstant, og kravene til dokumentation og intern kontrol bliver kun skærpet. Virksomheder, der arbejder strategisk med governance, opnår ikke bare bedre compliance – de skaber også en mere smidig organisation, der er rustet til at reagere hurtigt på nye risici og regulatoriske ændringer.
Derudover er governance ikke kun et internt anliggende. Investorer, kunder og samarbejdspartnere stiller i stigende grad krav til dokumenteret ansvarlighed, risikostyring og transparens. Governance bør derfor ikke ses som en administrativ byrde, men som et redskab til at styrke virksomhedens konkurrenceevne, skabe langsigtet robusthed og positionere sig stærkt i markedet.
Ved at integrere governance i både beslutningsprocesser og den operationelle drift kan virksomheder ikke blot opfylde regulatoriske krav, men også skabe en kultur, hvor ansvarlighed og risikostyring bliver en del af den daglige praksis. Det er her, governance går fra at være en juridisk nødvendighed til en reel konkurrencefordel.
Læs også: Risikostyring og governance – hvordan hænger de sammen?
