FN's 17 Verdensmål er den mest ambitiøse globale bæredygtige agenda, vi indtil nu har set. Læs med og forstå, hvad verdensmålene står for.
Hvad er FN's Verdensmål?

Hvad er FN's Verdensmål?

Time Reading
5 minutters læsning
ESG

Den 25. september 2015 vedtog daværende stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en ambitiøs udviklingsplan, der skulle sætte bæredygtighed på dagsordenen i et hidtil uset omfang. Planen blev døbt FN's 17 Verdensmål, og frem mod 2030 skal den sikre, at alle – forbrugere såvel som virksomheder – arbejder for en bæredygtig udvikling.


For at arbejde aktivt med verdensmålene er det essentielt at kende dem og ikke mindst forstå vigtigheden af dem. Neden for uddyber vi, hvad FN's 17 Verdensmål er, og hvorfor du som organisation bør integrere dem i driften.

Hvad er FN's verdensmål?

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. Til sammen forpligter de FN's 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Samtidig fokuserer verdensmålene på at fremme fred og sikkerhed samt stærke institutioner og ikke mindst på at styrke internationale partnerskaber.

Grundlæggende kan man sige, at FN's 17 Verdensmål anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde alt sammen hænger sammen – og at vi alle har en forpligtelse til at arbejde for en bæredygtig udvikling.

FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling er:

FN-Verdensmaal

Hvem kan arbejde med FN's 17 Verdensmål?

Det kan måske virke lidt abstrakt at arbejde med verdensmålene på strategisk plan, for hvordan kan din organisation være med til at afskaffe fattigdom eller fremme sundhed og trivsel i tredjeverdenslande?

Heldigvis behøver det ikke at være så svært, og derfor kan alle – store som små organisationer – integrere verdensmålene i hverdagen. Det er nemlig ikke et spørgsmål om at gøre alt på én gang. Tværtimod handler det om at fokusere sin indsats og være bevidst om, hvor man som organisation kan være med til at gøre en forskel.

Og når det kommer til FN's 17 Verdensmål er det værd at have det populære ordsprog i baghovedet; mange bække små gør en stor å.

LÆS OGSÅ: ESG-rapportering – kan du måle organisationens bidrag til FN's verdensmål?

Sæt verdensmålene på dagsordenen

Arbejder din organisation endnu ikke med verdensmålene, er det på tide at komme i gang. Klimamål og bæredygtighed er ikke bare godt for miljøet – det er også en konkurrencefaktor, du ikke kommer udenom.

Som lille eller mellemstor virksomhed er det essentielt, at du ikke ser på verdensmålene med de briller, der siger, at din lille organisation ikke kan gøre en forskel – for det kan den. FN's 17 Verdensmål gælder nemlig for alle – rige som fattige, ressourcestærke som ressourcesvage – og hele udgangspunktet er, at vi skal løse udfordringerne i fællesskab.

Vil du have verdensmålene på dagsordenen, kan du med fordel følge nedenstående tre trin:

  1. Forstå og prioriter målene
    Ingen kan arbejde med alle målene på én gang, og nogle mål vil desuden slet ikke være aktuelle for din organisation. Tag derfor et grundigt kig på, hvor I kan gøre en forskel og prioriter målene i den rækkefølge, det giver mening.

    Et godt råd er at udvælge 1-3 fokusområder, der spiller op mod et eller flere verdensmål.

  2. Dediker ressourcer og målsætninger
    For at få succes med FN's 17 Verdensmål er det vigtigt, at organisationen formår at organisere, forankre og formalisere arbejdet, så det bliver en naturlig del af dagligdagen. Spørg jer selv, hvor verdensmålene skal forankres – er det hos direktionen, ledelsen eller i et tværfagligt projektteam?

    Og sørg i samme ombæring for at opsætte målbare kriterier, så I kan spore fremdrift i arbejdet.

  3. Eksekver og kommuniker
    Det er naturligvis essentielt, at I får eksekveret på de områder, I sætter jer for at arbejde med – men det er mindst lige så vigtigt, at I får kommunikeret arbejdet både internt og eksternt.

    Ved at synliggøre indsatsen styrkes arbejdet på tværs af afdelinger, så FN's 17 Verdensmål bliver en integreret del af dagligdagen hos den enkelte medarbejder.

LÆS OGSÅ: Reducer manuelle processer med ESG-software

Logo