Organisationer står i dag over for større og større krav til en bæredygtig virksomhedsdrift og håndtering af klima og miljø. Ikke kun regulatoriske krav, men derimod forventninger fra forskellige interessenter – fra medarbejdere og kunder til leverandører og samarbejdspartnere.
Uanset om du driver en stor eller lille organisation, er ESG-rapportering uundgåeligt, hvis du vil fastholde alle involverede i økosystemet. ESG handler nemlig om bæredygtighed. Om miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold.
LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at arbejde med ESG
Hvad er ESG?
ESG betyder environmental, social og governance og er en betegnelse for en organisatorisk tilgang, som organisationer anvender i forbindelse med at måle og forbedre sin klima- og miljømæssige påvirkning. Det kan eksempelvis være i relation til FN's verdensmål. Og i praksis kan ESG bruges til forklarer en given organisations påvirkning og merværdi på de tre områder – miljø, samfund og ledelse.
- Environmental (miljø) beskriver, hvordan en organisation klarer sig som forvalter af naturen. Her analyseres, hvordan dens aktiviteter påvirker miljøet og håndterer miljørisici – for eksempel ressourceknaphed og -forvaltning, bevarelse af naturressourcer, behandling af dyr og udledning af drivhusgasser.
- Social (samfund) undersøger styrkerne og svaghederne ved den måde, hvorpå en organisation styrer relationer med medarbejdere, leverandører, kunder og de samfund, hvor den opererer. Herunder blandt andet arbejdsforhold, operationer i konfliktområder, sundhed og sikkerhed, medarbejderforhold og mangfoldighed.
- Governance (ledelse) omhandler en organisations ledelse, ledelsesløn, revisioner, interne kontroller og aktionærrettigheder. Også emner som direktionsløn, ligestilling, bestikkelse, korruption og bestyrelsesdiversitet behandles herunder.
At ESG og ESG-rapportering er interessant skyldes, at det er en mulighed for at give omverden et mere nuanceret billede af organisationen. Et billede der viser, at man tager ansvar. Selv den mest bæredygtige organisation påvirker miljø og omgivelser i større eller mindre grad, og derfor er det ikke en nul-påvirkning, der er målet. Det handler om at være bevidst og ærlig omkring organisationens negative påvirkning og positive værdiskabelse – og kontinuerligt arbejde på at forbedre den.
LÆS OGSÅ: Få styr på organisationens ESG-risici
ESG-strategi: Prioriter bæredygtighed
En proaktiv ESG-strategi fokuserer på at integrere bæredygtighed i alle aspekter af virksomhedens drift, hvilket demonstrerer over for omverdenen, at organisationen gør en ærlig indsats for at opfylde miljømæssige standarder, fremme social retfærdighed, og opretholde etisk ledelse og gennemsigtighed. Denne strategi er ikke blot en del af virksomhedens daglige operationer, men også et klart signal til interessenter om, at virksomheden er dedikeret til at handle ansvarligt og bæredygtigt på lang sigt.
Tidligere var kravet om bæredygtighed ofte drevet af interessenters pres, men nu støttes det også af en række regulatoriske krav. Et eksempel herpå er EU-reguleringen, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Denne lovgivning kræver, at mange virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedspræstationer. Dette sætter streg under vigtigheden af at arbejde bæredygtig og dettes betydning for forretningsdriften og investeringerne for mange større virksomheder.
Men det er ikke kun de større virksomheder, der bliver berørt. ESG spiller også en afgørende rolle for mindre virksomheder. Som en del af værdikæden for større virksomheder, der skal overholde visse krav og reguleringer såsom CSRD, er det vigtigt for mindre virksomheder at undersøge, hvordan dette påvirker deres forretning. Selvom de måske ikke er direkte omfattet af de juridiske krav, kan de stadig blive påvirket gennem krav fra deres kunder, der efterspørger bæredygtige leverandører.
Derfor er det afgørende for virksomheder af enhver størrelse at have en proaktiv ESG-strategi, samtidig er det fordelagtigt kontinuerligt sikre optimering af ESG-strategien.
Hvornår bliver ESG et krav?
CSRD træder gradvist i kraft i de kommende år, og virksomheder vil blive pålagt at overholde de specificerede rapporteringskrav inden for de fastsatte tidsrammer:
1. JANUAR 2024, MED RAPPORTERING I 2025:
Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, herunder dem, der allerede rapporterer om direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD).
1. JANUAR 2025, MED RAPPORTERING I 2026:
Andre store virksomheder, som overskrider to ud af tre af kriterier:
- Balancesum: 156 mio. kr.
- Nettoomsætning: 313 mio. kr.
- Antal ansatte: 250
1. JANUAR 2026, MED RAPPORTERING I 2027:
Børsnoterede SMV’er (små og mellemstore virksomheder).
Hvordan måler man ESG?
Det er forskelligt fra organisation til organisation, hvilke områder der er relevante at inddrage i ESG-arbejdet. Et ESG-rapporterings eksempel kan være negativ påvirkning på miljøet som følge af affald og energiforbrug, organisationens positive bidrag til ligestilling eller det kan være noget helt tredje med relation til FN's verdensmål.
Når der skal måles, er det essentielt med konsistens i rapporteringerne, og derfor kan man med fordel følge de internationale standarder i både definitioner og opgørelsesmetoder. Derudover anbefales det at følge god rapporteringsskik, så de aktuelle data får samme værdi som finansielle data – nemlig:
- Afgrænsning
- Konsolidering
- Periode
- Regnskabspraksis
- Performance og udvikling
Hvad er ESG-data?
ESG-data udgør en afgørende del af ESG (Environmental, Social, and Governance) analysen og rapporteringen. Disse data består af oplysninger, der evaluerer en organisations præstation og indvirkning inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder.
Eksempler på ESG-data
- Miljømæssige ESG-data: Dette omfatter en virksomheds årlige rapport om dens kulstofemissioner og vandforbrug, som viser CO2-udledning og vandforbrug som følge af dens aktiviteter.
- Sociale ESG-data: Dette omfatter oplysninger om virksomhedens politikker og praksis vedrørende arbejdsforhold, medarbejderrettigheder og mangfoldighed. For eksempel kan det inkludere indsatsen for at fremme mangfoldighed og initiativer, der støtter medarbejderes trivsel.
- Ledelsesmæssige ESG-data: Dette omfatter oplysninger om virksomhedens ledelsespraksis og etiske retningslinjer, herunder rapportering, transparens og integritet i organisationens drift.
Ved at indsamle og rapportere sådanne ESG-data kan organisationer give interessenter et mere nuanceret billede af deres præstation og indvirkning på miljøet, samfundet og ledelsesmæssige aspekter. Det er en vigtig del af at vise, at organisationen tager ansvar og arbejder på at forbedre sin samlede ESG-præstation.
ESG's betydning: Hvorfor er det vigtigt?
I dag har ESG betydning for alle organisationer, og via en række regulatoriske initiativer er det blevet mere formaliseret, hvilket skærper behovet integration af disse principper i forretningsstrategien. Både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere har i større og større grad fokus på bæredygtighed, miljømæssige forhold, ligestilling etc., og ESG er derfor et nødvendigt tiltag for organisationens omdømme.
Bæredygtighed er det nye ideal, og i fremtiden bliver det svært at drive en succesfuld forretning uden at administrere organisationens miljø- og samfundspåvirkning.Organisationer, der ønsker at være på forkant med både reguleringer og konkurrence, har alt at vinde ved at begynde at integrere ESG som en kernekomponent i deres organisatoriske DNA. Dette vil ikke alene forbedre deres bæredygtighedsprofil, men også styrke deres langsigtede levedygtighed og konkurrenceevne på markedet.
LÆS OGSÅ: Omdømme og compliance går hånd i hånd
