NFRD (Non Financial Reporting Directive), som er de tidligere retningslinjer for ikke-finansiel rapportering, bliver erstattet af EU’s nye tiltag CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive).
Begge direktiver sætter fokus på, at bæredytighedsrapportering på sigt skal ske på lige fod med finansiel rapportering, men hvad er egentlig forskellen på de to?
Hvad er NFRD?
NFRD – eller det mindre mundrette Direktiv 2014/95/EU – fastsætter reglerne for offentliggørelse af ikke-finansiel information og mangfoldighedsinformation vedrørende ESG-områderne for virksomheder i EU med mere end 500 ansatte, herunder børsnoterede virksomheder, forsikringsselskaber og banker.
Direktivet har to hovedformål: at stille ikke-finansiel information til rådighed for interessenter og investorer samt at tilskynde samfundet til at tage ansvar for sociale og miljømæssige hensyn.
Virksomheder er i henhold til direktivet forpligtet til at rapportere for eksempel om forretningsudvikling, præstationer, påvirkning og position i forhold til en foruddefineret liste over ikke-finansielle spørgsmål og offentliggøre deres års- og bæredygtighedsrapporter.
Hvad er CSRD?
CSRD er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper de nuværende krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Og lad os slå fast med det samme, at ja – CSRD kommer til at afløse NFRD.
Formålet med det nye direktiv er at ensrette rapporteringen og i langt højere grad muliggøre en nem sammenligning af virksomheders bæredygtighedsdata på tværs af enheder og fokusområder. Det skal øge gennemsigtigheden på området og tilskynde et endnu større fokus på virksomheders bæredygtige indsats – internt såvel som eksternt.
Læs mere om, hvad CSRD betyder for din virksomhed
NFRD vs. CSRD – hvilke markante forskelle er der?
Det primære formål med skiftet til CSRD er at afbøde manglerne ved NFRD. På europæisk plan udvides omfanget af berørte virksomheder eksempelvis fra ca. 11.700 til ca. 49.000.
Med hensyn til rapporteringskravene i CSRD vil de, der fremlægges af NFRD, blive ændret. Ud over NFRD introduceres følgende emner:
- Double Materiality – analyse og rapportering om både den påvirkning virksomheden har på samfundet og miljøet (Impact Materiality) og de bæredygtighedsrisici virksomheden oplever (Financial Materiality) – fx på grund af klimaændringer og knaphed på ressourcer
- Formulering af langsigtede miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige mål og politikker
- Due diligence på virksomhedens drift og forsyningskæde
- Videregivelse af information vedrørende immaterielle aktiver (social, menneskelig og intellektuel kapital)
- Rapportering i overensstemmelse med SFDR (Sustainable Finance Disclosure Regulation) og EU's taksonomiforordning
- Integreret rapportering og obligatorisk ekstern kontrol
- Digital "tagging" af informationer, så disse kan maskinaflæses
- Ekstern tredjeparts revision
Hvornår træder CSRD i kraft og hvad betyder det for dig?
Anvendelsesområdet for EU’s nye tiltag er mere omfattende end forgængerens. Det gælder nemlig for virksomheder, der er noteret på et reguleret marked i EU og opfylder to af tre følgende tærskelværdier:
- Et gennemsnit på 250 fuldtidsansatte eller flere
- En balancesum på mere end 20 mio. euro
- 40 mio. euro eller mere i nettoomsætning
I Danmark har det tidligere direktiv – altså NFRD – været overimplementeret i den forstand, at det siden 2018 har været gældende for udvalgte virksomheder ned til 250 fuldtidsansatte. Det betyder, at det nye direktiv ikke kommer til at omfatte flere virksomheder end dem, der allerede er vant til ikke-finansiel rapportering.
For store og børsnoterede virksomheder træder CSRD i kraft fra 1. januar 2024, mens det forventes, at SMV’er og øvrige virksomheder først skal leve op til de nye krav fra 2026.
Hører din virksomhed til i SMV-segmentet kan du dog godt forvente at blive berørt inden 2026. Det skyldes, at de skærpede krav til store virksomheder vil forplante sig ned gennem forsyningskæden.
