Bæredygtighed, etik og ansvarlig forretningsførelse er centrale faktorer for både forbrugere og investorer, og derfor står organisationer i dag overfor udfordringen med ESG-rapportering.
ESG (Environmental, Social og Governance) repræsenterer en holistisk tilgang til at måle organisationens påvirkning på verden omkring den. Det er ikke kun et spørgsmål om at opfylde reguleringskrav eller fremstå socialt ansvarlig. Det er en strategisk proces, der kan fremme innovation, styrke omdømmet og skabe langsigtet værdi for organisationen.
Ved at dykke ned i de tre kerneområder – miljø, socialt ansvar og ledelse – kan organisationen bidrage positivt til samfundet og samtidig positionere sig inden for bæredygtig forretningsdrift og dermed vende udfordringerne til en konkurrencefordel.
Hvad er ESG-rapportering?
En ESG-rapport er en omfattende, struktureret og transparent fremstilling af organisationens præstationer inden for miljø, ansvar og ledelse, og den gør det muligt at sammenligne og vurdere bæredygtighedsindsatsen på tværs af forskellige virksomheder og sektorer. Rapporten er desuden et vindue til organisationens værdier, kultur og bæredygtige strategi, hvilket giver interessenterne mulighed for at forstå, hvordan organisationen håndterer sine ESG-risici og -muligheder, og hvordan den bidrager til bæredygtige mål og samfundsmæssig værdi.
Tidligere har ESG-rapportering haft svære kår, da der ikke på samme måde som i dag fandtes en standardiseret ramme for, hvordan rapporterne skulle udarbejdes. Forskellige værktøjer og tilgange gjorde gav plads til vage påstande og gjorde det svært at vurdere og sammenligne organisationernes reelle bæredygtighedsindsats.
Med den nye EU-direktiv for bæredygtighedsrapportering, CSRD, ønsker man at gøre op med tidligere tiders ustrukturerede tilgang og i stedet stille klare krav til indholdet i ESG-rapporten. Til en begyndelse kommer CSRD til at omfatte ca. 49.000 virksomheder fordelt på EU's medlemslande.
LÆS OGSÅ: CSRD: Forstå EU's direktiv om bæredygtighedsrapportering
Hvad er ESG-nøgletal?
ESG-nøgletal er de konkrete målinger, der anvendes til at vurdere og rapportere en organisations præstation inden for de tre hovedområder. De giver et kvantitativt billede af organisationens bæredygtighedsindsats og kaldes også for ikke-finansielle nøgletal i årsregnskabsloven.
Selvom nøgletallene varierer fra organisation til organisation, er det afgørende at sikre konsistens i rapporteringen. Her kan det være fordelagtigt at lade tallene følge internationale standarder i definitioner og opgørelsesmetoder og derudover at følge god rapporteringsskik, så ESG-nøgletallene bliver lige så pålidelige som traditionelle finansielle data.
Det indebærer blandt andet:
- Afgrænsning – følg den finansielle afgrænsning
- Konsolidering – følg de finansielle regler for sammenlægning af data
- Periode – følg den samme periode som det finansielle regnskab
- Regnskabspraksis – beskriv de anvendte metoder til måling af ESG-data
- Performance – redegør og forklar tallenes udvikling for en periode på 3-5 år
ESG-nøgletallene er vigtige af to årsager: For det første kan investorer og stakeholders få et indblik i organisationens arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar, og for det andet er det en mulighed for at sætte mål og sporingsmekanismer for fremtidig forbedring.
Ved du ikke, hvor du skal starte og slutte ift., hvilke nøgletal du bør måle på, har Erhvervsstyrelsen lavet et idékatalog. Her finder du blandt andet følgende eksempler til ESG-nøgletal:
- (E)nvironment: CO2e-udledning, energiforbrug, vedvarende energiforbrug, vandforbrug, håndtering af farligt affald og håndtering af genanvendeligt affald.
- (S)ocial: Sygefravær, arbejdsulykker, medarbejderomsætning, medarbejdertilfredshed og kønsdiversitet i henholdsvis organisationen og ledelsen.
- (G)overnance: Lønforskel mellem CEO og medarbejdere samt lønforskel mellem køn
Er organisationen underlagt CSRD, skal følge ESRS (European Sustainability Reporting Standards) for at sikre den nødvendige dataindsamling og sikre CSRD-compliance.
Hvem skal lave ESG-rapportering?
ESG-rapportering er ikke længere forbeholdt store multinationale virksomheder. Organisationer af alle størrelser og typer bør nu overveje at udarbejde ESG-rapporter som en afgørende praksis for ansvarlig forretningsførelse. Dette inkluderer virksomheder, non-profit organisationer og offentlige institutioner.
Hvornår ESG-rapportering er frivillig eller lovpligtig, afhænger af den konkrete situation for hver organisation. For nogle danske organistioner er det lovmæssigt påkrævet af CSRD. Men selvom ikke din organisation ikke bliver omfattet af direktivet, kan I stadig risikere at blive indirekte påvirket og pålagt at udarbejde en form for ESG-rapport.
De omfattede organisationer er nemlig forpligtede til at rapportere om ESG-aspekter i hele virksomhedens værdikæde, herunder i forhold til virksomhedens produkter og tjenester, forretningsforbindelser og leverandører. Dette skaber en kaskadeeffekt, der berører organisationer, der udgør en del af værdikæden for en virksomhed, der er underlagt disse regler.
Hvorfor er ESG-rapportering vigtigt?
ESG-rapportering fremmer tillid og gennemsigtighed ved at give investorer, kunder og medarbejdere et klart billede af organisationens bæredygtighedsindsats, og rapportering reducerer risikoen for greenwashing og styrker organisationens omdømme.
Flere og flere organisationer bliver omfattet af reguleringer på området, fx CSRD, og korrekt ESG-rapportering sikrer overholdelse af gældende love og regler. Men det er ikke kun forpligtede organisationer, der kan have glæde af ESG-rapportering. Ved at integrere ESG-mål i forretningsstrategien kan organisationen identificere nye muligheder, minimere risici og skabe langsigtet værdi, hvilket kan føre til innovation og en stærkere markedsposition, uanset organisationens størrelse. Samtidig lægger investorer i stigende grad vægt på ESG-faktorer ved vurdering af investeringsmuligheder, og i en verden, hvor bæredygtighed bliver mere og mere centralt, kan ESG-rapportering derfor udgøre en konkurrencefordel.
Samlet set er ESG-rapportering ikke kun et redskab til at måle og rapportere bæredygtighedsindsatsen; det er en strategisk tilgang, der forbinder organisationens kerneforretning med dens sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige ansvar.
LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at arbejde med ESG
Trin for trin: Sådan kommer du i gang med ESG-rapportering
Det kan virke som en kompliceret proces at komme i gang med ESG-rapportering, men med en struktureret tilgang kan det gøres overskueligt. Det handler om at forstå organisationens nuværende position, sætte klare mål, implementere strategier og overvåge fremskridt.
Trin for trin ser processen således ud:
1) Vurdering af nuværende status
Start med at analysere organisationens nuværende ESG-praksis. Hvor står organisationen i forhold til miljø, socialt ansvar og ledelse – hvilke elementer arbejdes der allerede med, hvad er på plads, og hvad kan forbedres?
2) Fastlæggelse af mål og strategier
En klar ESG-strategi er afgørende for succes, og dette trin indebærer at definere organisationens mål i forhold til ESG og udarbejde en plan for, hvordan målene bliver nået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ingen organisationer kan gøre alt på alle områder – det handler derfor om at kigge på, hvor netop din organisation kan gøre en forskel.
Især i forbindelse med CSRD er det vigtigt for de berørte virksomheder definere sit ambitionsniveau. Det er nemlig relevant at kende målet, for at sikre at ressourcerne, der skal allokeres, er i overensstemmelse med hvad virksomheden ønsker at nå.
3) Implementering
Når ESG-principperne skal integreres i den daglige drift, skal der udvikles nye politikker, procedurer og praksis for at sikre, at de berørte medarbejdere ved, hvad der skal gøres og hvordan. Det kan være nødvendigt med ekstern rådgivning for at sikre, at ESG-målene integreres i alle aspekter af organisationen.
4) Måling og overvågning
ESG-løsninger, -værktøjer og -metoder til at spore fremskridt er afgørende for succes med ESG-rapportering, og derfor er det essentielt at vælge de rette redskaber til at måle og overvåge organisationens præstationer inden for de fastlagte ESG-mål.
ESG-rapportering er ikke en isoleret opgave, men en integreret del af organisationens overordnede strategi og drift. Det kræver derfor ikke kun en klar plan og de rette værktøjer, men også en stærk opbakning fra ledelsen og allokering af de nødvendige ressourcer, herunder investering i kompetente medarbejdere og teknologiske løsninger, der kan understøtte dataindsamling og analyse. Uden denne forpligtelse og støtte fra toppen kan ESG-rapporteringen blive overfladisk og utilstrækkelig.
Bæredygtighed bliver kun vigtigere
Med en stigende global bevidsthed om klimaforandringer, sociale uligheder og etisk ledelse vil kravene til transparent og ansvarlig rapportering kun vokse i fremtiden. Teknologiske fremskridt vil gøre det lettere at indsamle og analysere data, mens nye reguleringsinitiativer som CSRD vil forme standarderne for rapportering. Samtidig vil investorer og forbrugere forsat lægge vægt på ESG-faktorer i fremtiden – sandsynligvis mere end nu – hvilket kan føre til øget integration af ESG-kriterier i både investeringsbeslutninger og forbrugeradfærd.
Det konstante og stadig voksende fokus på bæredygtighed betyder, at organisationens ESG-strategier skal være agile og let kunne tilpasses nye muligheder og udfordringer. Det indebærer blandt andet en løbende overvågning af ESG-præstationer, regelmæssig opdatering af mål og strategier, samt en villighed til at lære og forbedre. Kontinuerlig forbedring sikrer, at organisationens ESG-rapportering forbliver relevant og effektiv, og at organisationen kan reagere proaktivt på ændringer i markedet og samfundet.
LÆS OGSÅ: Bliv klar til at møde kravene i CSRD
